Ledige stillinger​

Nøglemedarbejder til VJ-Huse – sæt et aftryk på administrationen

Har du erfaring med entreprisekontrakter og lønbehandling? Vil du være med til at sikre en gnidningsfri administration og kundepleje i en spændende byggevirksomhed?

Hos VJ-Huse får du en central rolle, hvor du kan bruge dine administrative kompetencer til at gøre en reel forskel.

Hos os får du:

-​en central rolle i en sund virksomhed, hvor du har mulighed for at sætte dit eget aftryk

-​varierede arbejdsopgaver der spænder bredt fra jura og administration til kundekontakt.

-​En arbejdsuge på 30-37 timer

Velkommen til Vj-HuseVi er en lille, sammentømret flok på 15 dedikerede kolleger, hvoraf de 4 holder til på kontoret. Her er døren altid åben - både til sparring, en hjælpende hånd eller en kop kaffe og en god historie.

Vi har hverken bonede gulve eller lysekroner på kontoret. Til gengæld har vi masser af gå-på-mod, godt humør og reel interesse for hinandens arbejde og trivsel. Vi er et erfarent team, hvor de fleste har været med i mange år, men vi ser altid frem til at byde nye kolleger godt velkomne i teamet.

Det administrative anker

Som vores nye nøglemedarbejder kommer du til at befinde dig i krydsfeltet mellem administration og kundekontakt. Her vil du blandt andet udarbejde og håndtere alt fra ind- og udgående post til løn. Du får derfor en bred vifte af arbejdsopgaver, når du blandt andet:

-​tager hånd om løbende kundekontakt

-​koordinerer og kommunikerer med underentreprenører og leverandører om bl.a. aftaler og faktureringer

-​udarbejder entreprisekontrakter til alle byggesager og udformer salgs- og udlejningsdokumenter

-​forbereder dokumenter ifm. hussalget

-​varetager den månedlige lønkørsel for alle ansatte via Dataløn.

Der er mange indgange til stillingen …

… men vi forestiller os, at du lidt kendskab til ejendomsbranchen og/eller ejendomshandel. Derudover tænker vi, at du har en god forståelse for jura, så du kan sætte dig ind i de juridiske aspekter på området. Som person er du struktureret og målrettet i din tilgang til opgaver.

Derudover, er du den helt rette, hvis du har erfaring fra E-conomic og Dataløn samt formår at bevare overblikket i en til tider travl hverdag

Vil du være en del af holdet?Ansøgningsfristen er d. 20. oktober 2024. Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag til vjhuse@vjhuse.dk. For yderligere information kan du kontakte Jesper Jørgensen, på TLF +45 75258022.

Hos VJ-Huse har vi over 40 års erfaring med at bygge villaer, byhuse, sommerhuse, andelsboliger og rækkehuse i Esbjerg/Varde/Blåvand-området. Vi er et erfarent team, der arbejder med traditionelle værdier som kvalitet og ordholdenhed, kombineret med moderne logistik og håndværksmæssig præcision.

Alsidig og Stabil Værkstedsmand Søges​

​​Vi Søger:

En alsidig og stabil håndværker med ordenssans på fuldtid. Du skal kunne anvende maskiner og tænke selvstændigt. Opstart snarest muligt.

Dine Ansvarsområder:

- Arbejde primært på vores værksted

- Selvstændigt udfører tømrer- og håndværksopgaver

- Anvende forskellige maskiner og værktøjer

- Bestille varer og materialer

- Holde orden på værkstedet

Vi Værdsætter

- Ærlighed

- God arbejdsmoral

- Godt humør

Vi Tilbyder:

- En varieret arbejdsuge på fuldtid

- Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer

- Et godt arbejdsmiljø med plads til udvikling

Sådan Ansøger Du:

Send din ansøgning og CV til vjhuse@vjhuse.dk eller ring til os på 75258022 for mere information.

Har du spørgsmål? Kontakt os!

Hos VJ-Huse sidder vi klare til at besvare enhver henvendelse. Skriv til os via formularen herunder, eller ring +45 7525 8022.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi besvarer alle henvendelser inden for 24 timer.

Felter markeret med * skal udfyldes.​

Kvalificerede totalentrepriser for privatpersoner og virksomheder

Sammen med teamet af trofaste og velkvalificerede medarbejdere, har VJ-Huse udviklet et gennemprøvet koncept, baseret på gamle dyder som ordholdenhed, ærlig og direkte kommunikation og kompromisløs håndværksmæssig kvalitet.

Hvem er vi?

VJ-Huse ApS

CVR-nummer: 38752359

Her ligger vi

Tinksmedevej 13, 6851 Janderup

Klik her for rutevejledning

Kontakt os

Telefon: +45 7525 8022

E-mail: vjhuse@vjhuse.dk

Medlem af

© 2022 VJ-Huse ApS. Alle rettigheder forbeholdes.